Heyfunding legatmodtager rejser investering på +5 mio. kr.
Levitate modtog i 2020 Heyfunding Legatet. Omkring 6 måneder efter rejste de deres første investeringsrunde på knap 5,5 mio. kr.
Vi har taget en snak med de to founders Andrew C. Whittaker og Lasse Werner Madsen om deres rejse med Levitate – lige fra opstarten, hvor brandet hed Sidekick og endnu blot var en idé på et stykke papir, til i dag hvor Levitate har modtaget en investering og har planer om at blive verdens største handicap sportsbrand.
Levitate er et sportsbrand til folk med bevægelseshandicap. Et af kerneprodukterne er en pris-overkommelig sport- og motions protese til amputerede. Lasse er selv amputeret og har udviklet en omkostningseffektiv og patenterbar produktionsmetode, der gør, at Levitate kan nedsætte prisen for sport- og motions proteser og derved give alle amputerede muligheden for at få et fysisk aktivt og sundere liv.
Kan I fortælle lidt om jeres fundingrejse?
“Vi startede Levitate i januar 2020 og hele det første halve år gik med at udvikle produktet. I andet halvår af 2020 gik vi igang med hele funding processen. Heldigvis havde Andrew prøvet det før, så vi fik lavet en ret god strategi for, hvordan vi skulle gå til det. Vores strategi var blandt andet at spille på flere heste allerede fra starten, så vi tog både fat i vores eget netværk, deltog i Danish Tech Challenge og blev derigennem forbundet med nogle Keystones medlemmer, og så oprettede vi en profil og indsendte vores pitch deck til Heyfunding.
Vores strategi har virkelig båret frugt, for vi står nu med en investorkreds fra forskellige dele af startup økosystemet, der har erfaringer indenfor brancher som tech, software, health, hospitalsbranchen og impact.
Vi har for nyligt skiftet navn til Levitate, og den nye investering skal blandt andet hjælpe os med at få et bredere brandkendskab samt modne vores produkter, så vi kan gøre sport og motion tilgængelig for alle amputerede i hele verden.”
Hvordan blev I bekendte med Heyfunding?
“Det var en henvisning fra en af de første, vi viste vores produkt/idé til. Dengang var han en rigtig god mentor, og nu er han faktisk blevet vores bestyrelsesformand. Han satte os i kontakt med Niels fra Heyfunding, som efterfølgende har hjulpet os med at finde en af vores investorer.”
Hvad synes I om Heyfundings investor matchmaking service?
“Vi har været i en mega god dialog med Heyfunding helt fra starten. Ud fra vores pitch deck og forretningsidé, screenede Niels investorer og udvalgte lige netop dem, der passede til os. Vi mødte nogle spændende investorer ret tidligt i processen, og en af dem endte med at investere og sidder nu i vores investorkreds.
Og så var vi jo faktisk så heldige at vinde Heyfunding Legatet på 10.000 kr. inden vi gik i gang med investor matchmaking servicen. Det har virkelig været med til at sætte nogle ting i gang hos os. Legatet har vi brugt på indkøb af materialer til vores såler, som gjorde det muligt at få produceret det første batch til de første testpersoner.
Så man må sige, at Heyfunding Legatet kom på det helt rigtige tidspunkt, og det var faktisk de første penge, vi modtog “udefra”.
Udover det kontante pengebeløb, har det at vinde Heyfunding Legatet også været med til at verificere vores idé og forretning overfor potentielle investorer og samarbejdspartnere. Heyfunding delte blandt andet en af vores videoer på Linkedin, som har hjulpet med en masse eksponering.”
Heyfunding Legatet er til innovative iværksættere, startups og etablerede virksomheder. Det har til formål at støtte innovation, potentiale og eksekvering, og det uddeles 4 gange årligt i samarbejde med Spotlight Stock Market.
Hvordan passer jeres nye investor ind i teamet?
“Vi har fået en del nye investorer ind, og de passer godt ind på hver deres måde.
Heyfunding har virkelig ramt plet ved at introducere os til Mette. Det er meget tydeligt, at hun brænder for at lave et social impact. Jeg tror godt, hun kan lide, at vi arbejder med mennesker og er med til at gøre en forskel.
Hun kommer ind tidligt i forløbet med en portefølje med andre impact startups, og det er en stor fordel at kunne blive klogere på nogle af hendes erfaringer. Derudover tog hun teten til at introducere os for andre investorer i hendes netværk, som også endte med at investere.”
Hvad er næste step på rejsen for Levitate?
“Lige nu er vi igang med at bygge et consumer brand, og vi er stadig på det helt tidlige stadie. Vores næste step herfra er at få bygget en platform, der skal danne grundlag for vores brand og tilstedeværelse.
Hvis vi skal tænke lidt større og verdensomspændende, sigter vi efter at være verdens største handicap sportsbrand om 5 år.”
Hvordan er det gået efter investeringen?
9 måneder efter Levitate fik en investering igennem Heyfunding, har vi taget en snak med founder Lasse Werner Madsen om, hvordan det er gået med Levitate.
Hvordan går det jer i dag?
“I dag er Levitate på 4 kontinenter, og vi leverer proteser til folk der dyrker alle mulige former for sport. En af vores helt store fordele i Levitate er, at vores founder Lasse Werner Madsen selv er amputeret, og derfor har vi ikke langt fra tanke til handling, når det kommer til produktudvikling. Vi er i øjenhøjde med vores kunder både når det kommer til salg og produktudvikling, og det kan vi mærke gør en stor og positiv fordel.”
Hvad brugte I pengene på?
“Vi er igang med at opbygge et sportsbrand, der skal være tilgængeligt for alle. Vores mål er, at alle med et fysisk handicap skal have samme adgang til at dyrke sport som folk uden et fysisk handicap har. Derfor udvikler vi vores sportsprotese kit til en pris, der svarer til at købe en cykel, og vi har gjort det nemt og tilgængeligt for alle i hele verden gennem vores webshop.”
Hvordan ser jeres fremtidsplaner ud?
“Vores produktportefølje indenfor sportsproteser skal udvides. Herudover vil vi kigge på, hvad der findes af andre fysiske handicap, som har brug for en form for protese/udstyr for at kunne dyrke sport. Det udstyr vil Levitate nemlig også gerne kunne levere.”
Er du nysgerrig på at høre mere om Levitate? Så lyt med i denne podcast fra Vækstfonden, hvor founder Lasse Werner Madsen fortæller om deres rejse: https://vf.dk/podcast/saadan-taenker-du-diversitet-ind-i-din-virksomhed-case/
Vil I anbefale Heyfunding til andre?
“Helt sikkert! Vi har allerede anbefalet Heyfunding til andre. Efter vi vandt Heyfunding Legatet, blev vi kontaktet af andre nysgerrige startups, som gerne ville vide mere om Heyfunding – og det forstår vi godt. Heyfunding er et rigtig godt sted at starte sin fundingrejse.
Vi har haft en rigtig god oplevelse og er blevet introduceret til et nyt netværk, der i sidste ende endte ud med en investering. Det er helt sikkert Heyfundings fortjeneste.”