LEGAT: SHEworks Atelier
SHEworks Atelier er en social- og miljømæssig impact virksomhed, der skaber livsbekræftende arbejdspladser til immigrant- & flygtningekvinder med talent indenfor håndværk og design.
SHEworks Atelier indsamler industrielle overskudsmaterialer fra tekstilindustrien og genanvender dem 1-til-1 til værdifulde zero-waste designprodukter. Herefter sælges produkterne, på cirkulær vis, retur til virksomhedernes egen produktportefølje og de skaber derigennem arbejdspladser for kvinder nu – og fundament for samme, til fremtidens strømme af migranter og flygtninge.
SHEworks Atelier vurderer, at de på årlig basis redder 30 mio. kg. CO2 fra den 2. mest forurenende branche (tekstilbranchen), samt sikrer besparelser i samfundet på op til 1,7 mio. kr. pr. kvinde, der kommer i fuldtidsbeskæftigelse.