Hvem er Heyfunding?

Et indlæg om virksomheden, teamet og Heyfundings rolle i det danske startup økosystem

Heyfunding, som vi kender den i dag, kan nok bedst beskrives som en online “Single-Point-of-Entry” platform, der har fokus på 2 overordnede områder:

  • Det fulde overblik over det danske startup økosystem
  • Matchmaking mellem startups og business angels/investorer

Frem til i dag har vi kortlagt mere end 1.500 tiltag, aktører, business angels og investorer i det danske startup økosystem. Vi samarbejder med nogle af landets største aktører, og vi gør en dyd ud af altid at kunne præsentere de bedste og mest relevante cases for vores samarbejdspartnere og netværk.

Vi arbejder for at gøre funding processen nemmere, sjovere og mere overskuelig for startups, og derfor udvælger vi de bedste cases, som vi hjælper igennem store dele af processen. Til de startups, der ikke søger hjælp, eller endnu ikke er på et stadie, der er interessant for vores netværk, tilbyder vi et skræddersyet 360 graders overblik over alle deres muligheder for funding, tiltag, rådgivning, osv.

Men det var slet ikke sådan, Heyfunding platformen startede ud med at være. Læs med her, hvis du er nysgerrig på historien om Heyfunding…

Hvordan opstod idéen?

Idéen til platformen er opstået, da vores founder og CEO, Niels Holst, arbejdede ved en dansk seed- og venture kapital fond. Niels' job var blandt andet at screene startups og udvælge de gode cases. Langt de fleste gange var han dog nødt til at afvise de håbefulde startups, og han brugte efterfølgende meget tid på at prøve at hjælpe dem videre til andre tiltag og fundingmuligheder. Dog følte han, at der manglede et overblik, hvor man nemt kunne se og sammenligne alle de forskellige tilbud, der findes til iværksættere og startups – derfor startede han bloggen “Inno-Overblik”.

På Inno-Overblik begyndte Niels at kortlægge alle de forskellige tiltag i det danske startup økosystem, og han skulle snart finde ud af, at det ikke kun var ham, der havde manglet det overblik. Inno-Overblik fik nemlig en velkomst, der var helt udover det forventede, og mange af de større danske aktører begyndte at henvise startups til bloggen. Det resulterede i, at Inno-Overblik i 2018 blev løftet til et rigtigt website, hvor iværksættere, startups og scaleups nu kunne få et fuldstændigt overblik over alle tiltag, aktører, business angels og investorer, der henvendte sig til deres virksomhed.

I 2019 skiftede Inno-Overblik navn til Heyfunding, og websitet fik tilføjet 2 nye features:

  • En udvidet investor-matchmaking-service, hvor startups kan uploade deres pitch deck og derefter blive udvalgt til at blive introduceret til relevante investorer i Heyfundings netværk.
  • Muligheden for at investorer kan oprette deres egen investorprofil og dermed blive en del af Heyfundings netværk og få tilsendt et digitalt højkvalitets dealflow af spændende startup cases.

Det fulde overblik

Som en startup bruger på Heyfunding, giver vi dig det fulde overblik over tiltag i det danske startup økosystem baseret på din branche, stadie, geografi, etc.

Alle tiltag er opdelt i kategorier, så du nemt kan navigere rundt og finde lige præcis det, der passer bedst til dig. I takt med at der findes rigtig mange tiltag i det danske startup økosystem, har vi naturligvis også mange forskellige kategorier. Eksempler på kategorier er:

  • Årlige startup events
  • Danske venture kapital fonde
  • Business angel netværk
  • Iværksætterkonkurrencer
  • Tilskudsordninger/soft money
  • Kontorfællesskaber
  • Startup acceleratorer
  • Innovationsnetværk

… Og mange mange flere.

Hvis du ikke lige synes, at de forslag, vi er kommet med til dig, er relevante, kan du selv søge efter tiltag i hele vores offentlige database. Her har du mulighed for at tilføje forskellige filtre såsom Stadie, Branche og Kategori, og så får du hele den lange liste af aktører inden for det valgte segment.

Heyfundings mission

Vi arbejder benhårdt på at lave “Det Perfekte Match” mellem startup og aktør/investor. Det betyder, at vi især har 2 fokuspunkter, nemlig:

  • Hjælpe startups med at opnå adgang til den nødvendige funding og ressourcer
  • Sikre aktører/investorer et digitalt højkvalitets dealflow

Vi opnår vores mål ved at sikre os, at vi altid er 100% up to date hvad angår tiltag i det danske startup økosystem, og så sætter vi en ære i altid kun at præsentere de mest relevante cases for investorer (og vice versa), hvilket vi sikrer ved en personlig gennemgang af hver potentiel case/investor.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *