Investering sikrer udvikling af ny dansk IoT lås
Ambitlocker er en digital hængelås til aflåste skabe, som styres centralt via nettet
Den centrale styring bevirker markante besparelser for administrativt og teknisk personale, og giver en bedre service for slutbrugeren. Låsen kan især bruges af skoler, hospitaler, fitnesscentre og større industrivirksomheder, hvor for eksempel en pedel kan oprette en lokal gateway og derigennem administrere alle skabe på én gang.
Teamet bag Ambitlocker består af 4 personer, hvoraf Steffen Nielsen Österberg står i spidsen. Vi har holdt et interview med Steffen, hvor han fortæller lidt om, hvordan hele processen med at lukke deres første investering har været.
Hvorfor valgte I at søge hjælp fra Heyfunding?
“Ærlig talt så var det en kombination af tilfældighed og rigtig god timing. Jeg havde tilmeldt mig Heyfundings nyhedsbrev helt tilbage i den tid, hvor I hed Inno-Overblik, fordi jeg gerne ville have et overblik over soft funding mulighederne. Egentlig havde jeg selv et ret godt overblik, men det er jo altid rart at kunne krydstjekke.
Da vi så, for cirka 6 måneder siden, åbnede op for en investeringsrunde i Ambitlocker regi, modtog jeg helt tilfældigt et nyhedsbrev fra Heyfunding om, at de kunne hjælpe mig, hvis jeg blot sendte dem vores pitch deck – så det gjorde jeg!”
Hvordan synes du Heyfundings investor-matchmaking-service var?
“God! Vi havde selv prøvet at lede efter en investor, inden vi bad Heyfunding om hjælp, og der har været en del, der var interesserede, men fælles for alle var, at de ikke ville investere i en virksomhed på et så tidligt stadie. Da Heyfunding kom ind i billedet, blev vi introduceret til nogle investorer i deres netværk, hvor i blandt særligt 3 var meget interesseret, og en af dem endte jo med at investere, så jeg synes bestemt, det har været en positiv oplevelse – faktisk tror jeg ikke, vi havde fået en investering på nuværende tidspunkt, hvis vi ikke havde fået hjælp fra Heyfunding.”
Var matchet mellem jer og de udvalgte investorer fra Heyfunding godt?
“Det har været nogle rigtig fine matches, vi har fået fra Heyfunding – særligt 3 af investorerne var interessante. Heyfunding har blandt andet matchet os og investorerne på branche, stadie og investeringsstørrelse, og på den måde kunne vi komme udenom de investorer, der mente, vi var på et for tidligt stadie.
Det fede ved at have brugt Heyfunding er også, at de har gjort al forarbejdet for os. VI har blot uploadet vores pitch deck og svaret på nogle uddybende spørgsmål, og så har Heyfunding taget over derfra. De har screenet investorer, så vi kun fik de relevante og interesserede, så på den måde tror jeg faktisk også, vi har sparet ret meget tid ved at bruge Heyfunding.”
Hvorfor har I lige præcis valgt den investor, I har?
“Vi var meget opmærksomme på, at vi gerne ville have en investor, der kender til branchen og dermed kan komme med noget erfaring og indblik. Herudover ville vi også gerne tilføje nogle kompetencer, som vores team ikke var super stærke på i forvejen, og der kommer den investor, vi har valgt med nogle rigtig stærke kompetencer indenfor det finansielle og markedet.
Vigtigst af alt var dog kemien mellem os og investoren, og den kunne vi mærke var spot on lige fra det allerførste telefonopkald!”
Hvor meget kapital rejste I, og hvad skal pengene bruges på?
“Vi har fået en investering på 750.000 kr. i denne omgang, og timingen på investeringen er virkelig god. Den åbner nemlig op for muligheden for en hurtigere markedsintroduktion, hvilket gerne skal føre til et spring op på et nyt niveau i værdiansættelsen.
Pengene skal primært bruges på udgifterne frem til og under produktionen af det første batch hængelåse. Herunder både software og hardware. I første batch skal vi producere 1.000 hængelåse, så det kommer til at koste tid, sved og penge.”
Har du gode tips til andre kapitalsøgende startups?
Jeg har særligt lært 4 ting i forbindelse med den her investering:
1) Spil på mange heste – Der er altid nogle, der siger nej tak, og sådan en process kan virkelig trække ud, så hvis du kun satser på en eller få investorer, kan du risikere at stå tilbage med ingenting.
2) Brug dit netværk – Og for den sags skyld også andres netværk. Det handler virkelig om at lede flere forskellige steder – det er også en af grundene til, at Heyfunding fungerede så godt for os.
3) Vær ude i god tid – Vi har været i gang med processen i over 6 måneder, og det er helt normalt, at det tager lang tid, når man skal lukke en investering. Man skal også give sig selv tid til at mærke efter om kemien og matchet er godt.
4) Hav styr på papirerne – Sørg for at ejeraftaler, vedtægter, budgetter, osv. er på plads, inden du går i gang med at søge en investering. Ellers kommer alt sådan noget oven i processen, og så får du i den grad nok at se til.”