Heyfunding hjælper Ingenium Golf med at rejse en investering på 1,1 mio. kr.

Ingenium Golf

Ingenium Golf er en tech scaleup fra Aarhus, der udvikler digitale services til golfklubber og golfspillere.

Kerneprodukterne er den digitale platform GLFR Business til golfklubber og den gratis GLFR-app til golfspillere, der giver adgang til fx baneguides, scorekort og afstandsmåler.

Ingenium Golf teamet består af 7 personer. Vi har snakket med CEO Hans Henrik Junge, hvor han fortæller om processen med at rejse en investering på samlet 3,1 mio.kr., hvoraf investorer fra Heyfunding kom med 1.1 mio. kr.

Hvordan har I tidligere rejst funding?

”Vi har faktisk tidligere rejst funding af flere omgange. Her har vi typisk benyttet mere traditionelle metoder. Fx vores eget netværk og deltagelse på events, hvor vi har pitchet foran potentielle investorer.”

Hvordan har du oplevet Heyfundings service?

”Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk i starten om vi ville nå ud til de rigtige investorer. Men I skal have stor ros for jeres koncept og hele forløbet. Det har været en nem proces for os, hvor vi ikke selv har skulle gå fra dør til dør ved investorerne. I stedet er vi blevet introduceret til meget relevante investorer”

Hvad fik I konkret ud af at blive matchet og introduceret til relevante investorer?

”Heyfunding lavede en bruttoliste på ca. 20 emner, og vi blev derefter introduceret direkte til 6 potentielle investorer. Det absolut bedste har været kvaliteten af de 6 investor-leads. Det var tydeligt, at Heyfunding sikrede, at vi ramte indenfor deres skydeskive og de var faktisk alle mere eller mindre interesseret i Ingenium Golf. I sidste ende valgte 3 af de 6 investorer at investere sammenlagt 1,1 mio. kr.”

Hvordan foregik jeres møder med investorerne?

”Vi havde en seriøs dialog med alle. Vi er også ret erfarne i at køre den del, så det var overhovedet ikke et problem for os, at Heyfunding ikke deltager på møde eller i processen efter den gensidige introduktion.”

Hvordan er det gået efter investeringen?

Kalenderen skriver nu september 2021, og det er mere end halvandet år siden, Ingenium Golf fik investeringen med hjælp fra Heyfunding. Vi har endnu en gang taget en snak med teamet bag, som fortæller lidt om, hvordan det er gået siden sidst.

Hvordan går det jer i dag?

“Det går rigtig godt. Investeringen kickstartede en helt ny vækststrategi med fokus på hele Europa, og vi har blandt andet brugt tiden og pengene på at få udviklet nogle intelligente mapping tools, som gør, at vi effektivt og meget præcist kan lave baneguides for alle europæiske golfbaner. Nu er vi i gang med at ansætte 3 nye sælgere, som skal sælge vores produkt ind i hele Europa, så man må sige, at der er kommet fart på efter investeringen.

Samtidig med at virksomheden vokser, har vi været så heldige at få en kontorplads hos INCUBA, som giver os de helt perfekte rammer for vækst, udvikling, netværk og samarbejdspartnere.”

Har I efterfølgende fået investeringer?

“Ja, vi lavede en bridge runde med vores eksisterende investorer i sommeren 2021 for at kunne speede processen op til vores salgssæson i 2022. I vores branche har vi en meget intensiv salgsperiode på et halvt års tid (fra oktober til marts), hvor golfklubber rent faktisk har tid til at snakke med os. Så det gælder om at være klar, og få sparket døren ind hos så mange klubber som muligt.”

Hvordan ser jeres planer ud for fremtiden?

“Vi har arbejdet hårdt på at effektivisere processen med at opmåle golfbaner, som er det første essentielle skridt i at gøre dem til kunder i vores forretningsmodel. Fra 2020 til 2021 fordoblede vi vores potentielle marked fra 1000 baner til 2000 baner, og til 2022 sæsonen regner vi med at have 4800 baner opmålt, som vi kan begynde at sælge vores B2B SaaS platform til. Samtidig kan golfspillere kvit og frit nyde godt af de 4800 baner fordelt i Europa igennem vores GLFR app.”

Har I nogle samarbejder, I er ekstra stolte af?

“Vi har et super spændende projekt kørende med århusianske ATLA.AI, som hjælper os med at udvikle en AI til at opmåle golfbaner. Denne AI er en af grundstenene i, at vi kan nå de 4800 klubber til 2022 sæsonen, og fremadrettet; resten af verden!

Udover at opmåle banerne, håber vi, at en AI løsning fremadrettet kan gøre det muligt for os at opdage ændringer på golfbaner automatisk og yde en ekstraordinær service over for golfklubber og -spillere over hele verden – det er der ingen andre, der kan.”

Vil du anbefale Heyfunding til andre?

”Jeg vil helt klart anbefale Heyfunding til andre. Det har været en succes for os. Vi er blevet introduceret til 6 investorer, hvoraf 3 vælger at investerer. Det er da en fantastisk succesrate.”

Om Heyfunding

Heyfunding har kortlagt mere end 1.500 aktører, business angels og investorer i det danske startup økosystem. Vi hjælper startups med at få overblik over de mange muligheder og blive introduceret til de mest relevant business angels og investorer.

Skal du søge en investering?

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *