Sådan bliver du business angel

Bliv business angel

Du har sikkert set dem i “Løvens Hule” eller måske læst om dem i “Børsen”. Business angels blomstrer frem i Danmark, og deres fornemmeste opgave er at hjælpe startups med at få succes. En business angel er nemlig en risikovillig privat investor, der investerer kapital (og meget ofte tid) i startups. Men hvad skal der egentlig til, for at man kan blive business angel?

I denne guide er Heyfunding gået sammen med en dygtig og erfaren business angel, Thomas Marschall, som hjælper os med at blive klogere på disciplinen “at investere i startups” samt kommer med gode råd til, hvordan du kan blive business angel.

Thomas kommer med en baggrund som General Manager hos Mærsk, og han har været direktør i flere teknologivirksomheder. For 8 år siden stoppede han som lønmodtager, samlede sin opsparing og friværdi i huset, og gik i gang med at investere i startups. Siden da har han udelukkende fokuseret på sin rolle som business angel, og han er blandt andet forfatter til bogen “Angel Business”.

Hvorfor investere i startups?

En startup er en ny virksomhed drevet af en iværksætter. Startuppen har ofte fokus på et innovativt produkt, der har til formål at revolutionere den branche startuppen arbejder med. Det er langt fra alle startups, der lykkedes med deres idé, og derfor er ordet “startup” ofte forbundet med risiko. De startups der kommer igennem nåleøjet, og succesfuldt får deres skalerbare produkt ud på det internationale marked har dog, gang på gang, vist sig at generere et højt afkast til de investorer, der troede på dem i de tidligste stadier.

Så hvorfor skal du overveje at investere i startups?
  • Fordi du er risikovillig
  • Fordi du ønsker at støtte startups, der både skaber jobs og innovation
  • Fordi du har en opsparing, der står i banken og trækker negative renter
  • Fordi det potentielt kan give dig et højere afkast end dine traditionelle investeringer i pensionsopsparinger, fast ejendom og børsnoterede aktier

Det er vigtigt at nævne, at du IKKE skal investere i startups, hvis du ikke har råd til at miste din investering – for vi kan lige så godt få svesken på disken med det samme: du kommer til at miste en eller flere investeringer, hvis/når du begynder at investere i startups.

Derfor er det vigtigt, at du husker på:
  • Invester ikke mere end 10-30% af din opsparing
  • Spred dine investeringer på flere forskellige startups i forskellige brancher
  • Mærk godt efter ved hver case – vil du gerne investere? Hvis du er det mindste i tvivl, er du i virkeligheden nok ikke i tvivl

Men hvorfor så overhovedet investere i startups, hvis du på forhånd ved, at du kommer til at miste en investering? Du skal se det at investere i startups som et on-going projekt, der strækker sig over mange år. Nogle af dine investeringer vil give dig et tab, mens andre kommer til at give dig et overskud, og det er lige netop derfor, at det er så vigtigt, at du sørger for at sprede dine investeringer up på flere forskellige startups – du laver med andre ord en risikospredning.

Og så er der selvfølgelig det højt overskyggende potentiale i startup investeringer – nemlig at du kan gå hen og investere i den næste unicorn virksomhed, som ender med at blive børsnoteret eller solgt for et kæmpe millionbeløb.

Nogle eksempler på danske unicorns er Sitecore fra 2001, Just Eat fra 2001, Unity fra 2005, Zendesk fra 2007 og Tradeshift fra 2009.

Gode råd fra Thomas Marschall

  1. Selskabsform
    Når du skal til at investere i startups, skal du tage stilling til, hvordan du vil gøre det. Helt basalt er der 2 grundmodeller: enten investerer du via din egen bankkonto, ellers investerer du gennem et holdingselskab. Hvis du i starten kun investerer i ét selskab, er det smartest at gøre det privat (via egen bankkonto), fordi det er nemmest at administrere. Hvis du derimod har planer om at investere i flere forskellige selskaber og samtidig begynder at få noget økonomisk ud af det, er det en god idé at have et holdingselskab, da et potentielt afkast er smartere at have heri.

  2. Sørg for at have den rigtige indstilling
    Når du har lavet en investering, er det vigtigt du går ind til “projektet” med et åbent sind. Nogle investorer kan have en tendens til at synes, at deres input og idéer er de bedste og derfor også være mindre lydhøre overfor andres idéer og input. Men husk også at tænke over, hvor du selv kommer fra. Måske kommer du fra en større virksomhed, hvor der er faste procedurer for virksomhedsdrift og beslutningsprocesser, og hvor succes ofte måles på evnen til at følge planen. I så fald skal du vide, at i en startup er det nødvendigt, at man kan gå fra idé til handling på få minutter, man skal være i stand til og okay med at sadle om flere gange i projektet og man skal være klar over, at sandsynligheden for at slutresultatet ikke ender ud med at være, som først planlagt, er høj. Vigtigst af alt skal man turde tage nogle chancer, der med lige så stor sandsynlighed kan ende skidt, som de kan ende godt.

    Det kan lyde skræmmende, men heldigvis er founders af startups ofte dygtige til at operere på denne måde, og du kan lære utrolig meget af dem – ligesom de helt sikkert også kan lære meget af dig.

  3. Spred dine investeringer
    I og med at risikoen er så stor, når man investerer i startups, er det en god idé at sprede sine investeringer ud på flere forskellige virksomheder. Du får selvfølgelig mere at holde styr på og flere virksomheder, du skal engagere dig i, men du minimerer også din samlede risiko, og vil formentlig opleve en større ro/mindre bekymring, når du spreder dine investeringer ud.
Køb Thomas' bog "Angel Business" her

Investerings stadier

Alle startups gennemgår forskellige stadier i deres opstartsperiode, og de stadier er vigtige at kende til for dig som investor. De helt tidlige stadier er oftest dem, der er forbundet med mest risiko, men det er også her, det er billigst at investere. Når startuppen nærmer sig de senere stadier, bliver det dyrere at købe sig ind i virksomheden. Det skyldes helt enkelt, at jo længere tid startuppen har været i gang, jo mere har den kunne bevise sin berettigelse på markedet, og jo lavere er risikoen for, at den fejler.

Hos Heyfunding har vi lavet en grov inddeling på 4 forskellige stadier:

  1. Idé/koncept
  2. Udvikling
  3. Go to market
  4. Vækst

Det er dit job, som investor, at finde ud af, hvilket/hvilke stadier du vil investere på, og dermed også hvor risikovillig, du egentlig er. Måske har du selv nogle færdigheder, der kan være værdifulde for startups på et af ovenstående stadier, så du kan tilbyde noget ekstra sammen med din investering.

Hvad skal du gøre før investeringen?

Når du har besluttet dig for, at du vil investere i startups, kan du med fordel forberede dig på især 4 ting:

Målsætning

Sæt dig nogle mål for, hvad du gerne vil have ud af dine investeringer. Målene kan være af økonomisk karakter, men kan også handle om personlig og professionel udvikling.

Fokus

Definer dit investeringsfokus. Eller lav et aktivt valg om ikke at have et fast defineret fokus. Måske har du en baggrund fra energibranchen og ønsker kun at investere i nye energiteknologiske startups? Måske ønsker du kun at investere i lokale startups, der “bor” max 1 times kørsel fra dit kontor eller egen bopæl. Under alle omstændigheder er du nødt til at gøre dig nogle overvejelser om, hvilke typer af startups du ønsker at investere i.

Budget

Find ud af hvor stort dit investeringsbudget er. En god tommelfingerregel er, at du ikke skal investere mere end 10-30% af din opsparing. Det er også en god idé at sprede dine investeringer mellem noterede aktier, fast ejendom og unoterede aktier (fx startups).

Mange folk tror, at startup investeringer er for velhavende, der investerer op til 2 millioner pr. case. Den antagelse er helt forkert, da denne gruppe kun udgør en lille del af dem, der investerer i startups. Faktisk er det helt normalt blot at investere 100.000 kr. pr. startup case, hvis man gør det igennem syndikater (i et syndikat er man flere forskellige investorer, der går sammen om at lægge den samlede investering).

Ifølge Thomas Marschall kan syndikater, hvor man investerer sammen med andre, være et godt sted at starte med at investere i startups. Her kan man investere et forholdsvist lavt beløb, og samtidig deler man risikoen med andre investorer. Det er i visse syndikater normalt at investere omkring 100.000 kr. pr. startup, fordi man er flere investorer, der går sammen om den samlede investering. Thomas påpeger dog, at man først skal gå i gang, når man har minimum 500.000 kr. afsat til startup investeringer, så man kan sprede sine investeringer ud på flere forskellige startups. 5 investeringer er bedre end 1 og 10 er bedre end 5.

Tålmodighed

En startup investering giver ikke afkast natten over. Faktisk er det helt normalt at sætte omkring 4-7 år af, før du forventer at få et afkast af din startup investering.

Hvordan finder du investeringen?

Der findes flere forskellige steder, du kan lede efter gode startup cases. Et godt sted at starte er i dit eget netværk – måske kender du nogle, der allerede er igang med at investere i startups, som kan fortælle dig om nogle gode cases. Det kan også være en god idé at investere sammen med nogle du kender og/eller har respekt for.

I Danmark findes der også mange business angel netværk, der hjælper investorer og startups med at finde hinanden. De mest populære er DanBAN, Keystones og Heyfunding.

Hos Heyfunding kan du på 2 minutter oprette en gratis business angel profil og sætte de kriterier, du har til en investeringscase (branche, geografi, stadie, kapitalbehov, etc.). Så præsenterer vi dig for validerede kapitalsøgende startups.

Mødet med startuppen

Når du har fundet en interessant startup case, som du overvejer at investere i, er det en god idé, som noget af det første, at tage et møde med startuppen. Et møde hvor du kan præsentere dig selv samt møde alle nøglepersonerne, mærke stemningen i virksomheden og vurdere om der er god kemi mellem dig og teamet.

Lad det første møde handle om teamet og kemien frem for kun forretning og tal. Teamet er nemlig en af de vigtigste komponenter til en succesfuld virksomhed, og derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at lære nøglepersonerne at kende – spørg ind til deres roller, styrker, svagheder, observer hvordan de snakker sammen, om hinanden og hvordan de agerer i forhold til hinanden. Du kan eventuelt stille dig selv disse spørgsmål:

  • Er det et stærkt og dynamisk team, du har med at gøre?
  • Er der huller i teamet?
  • Og er det nogle huller, du vil kunne hjælpe med at udfylde?
  • Hvordan passer du ind i teamet?
  • Er der god kemi og respekt for hinanden?

Hvis du går fra mødet med startuppen med en god mavefornemmelse, er du langt tættere på en investering, og du kan nu begynde at gå idé, forretning og budgetter efter i sømmene.

Thomas nævner også, at det er vigtigt, du er opmærksom på følgende:
  • Vær ydmyg omkring det magtforhold, du har. Du skal ikke misbruge din position og tryne startuppen hver gang, du finder et hul eller et problem. 
  • Sørg for at gøre dine forventninger helt klare lige fra starten, eks,. hvad og hvornår du forventer at få noget ud af din investering.
  • Det er en god idé at følge startuppen i et stykke tid, inden du investerer. Hvis startuppen står og mangler pengene meget snart, vil de være tilbøjelige til at give dig ret i alt og tale dig efter munden, og så er det måske ikke et helt sundt og ærligt “forhold” i indleder.
  • Lyt til historien frem for kun til pitch decket. Et pitch deck er super fint til at finde de basale informationer, men det fortæller sjældent startuppens historie og motivationen bag.
  • Vær opmærksom på om startuppen er ærlig omkring problemer og bump på vejen og ikke kun fortæller om det der går godt.

Vurder startuppen

Det kan være uhyre svært at vurdere, om en startup case er god eller ej, og i virkeligheden kan man aldrig sige det med 100% sikkerhed. Tænk på store succesfulde virksomheder som Facebook, Google og Tesla – i alle 3 virksomheder har der været tidlige investorer, der har sagt nej tak til at investere, fordi de ikke troede tilstrækkeligt på casen.

7 nøglespørgsmål

Business angel, Thomas Marschall kommer dog, i sin bog Angel Business, med 7 nøglespørgsmål, du kan bruge som en form for tjekliste, når du skal vurdere en startup:

  1. Tror du, at den eller de nøglepersoner, der står bag virksomheden, har den energi, erfaring, motivation og det drive, det kræver de næste 3-4 år for at kunne eksekvere og overkomme masser af udfordringer og problemer?
  2. Hvor længe vil der gå, før virksomheden behøver penge igen?
  3. Hvor mange penge tror du, der i fremtiden bliver behov for fra dig selv om andre investorer?
  4. Hvilke fremskridt kan der nås med de penge, du bidrager med, som kan øge værdien af virksomheden?
  5. Hvor længe vil der gå, før virksomhedens indtægter og udgifter balancerer?
  6. Er det realistisk, at du om nogle år kan få dine penge 3-10 gange igen?
  7. Hvori ligger virksomheden unikhed? Teknologien, hastighed, timing, kunder…?
PI-testen

Når du gennemgår ovenstående tjekliste, skal du have endnu en faktor med fra Thomas Marschalls bog – nemlig “PI-testen”. En egentlig ret så simpel, men meget relevant og afslørende test, Thomas Marschall selv har udviklet – den består af 3 dele:

  1. Multiplicér tidsplanen med 3,14 (eksempel: gennembruddet sker ikke efter 1 år, men efter 3,14 år).
  2. Dividér omsætningen pr år med 3,14 og se, hvordan det påvirker planen.
  3. Dividér markedspotentialet med 3,14 og vurder, om det stadig er interessant.

Husk på at PI-testen ikke skal bruges som et slag i hovedet til startuppen, men som et realitetstjek for dig. En startup vil altid være meget optimistisk, hvad angår budgetter og tidsplaner (hvilket er klart, eftersom de er dem, der tror allermest på idéen), og så længe der er plads til, at du skruer lidt på effekten, er alt som det skal være.

Timing og fokusområde

Herudover er der også andre mere bløde/personlige, men vigtige faktorer, der kan spille ind, når du skal vurdere en startup case. Ser du et potentiale i domænet/området startuppen befinder sig i (eksempelvis bæredygtighed, e-handel, fintech, etc.), og føler du, at du kan bidrage med noget unikt på den front, så er det nemmere for dig, at hjælpe startuppen godt på vej.

Timing er også en meget afgørende faktor for en startups succes. Det er derfor en god idé at holde dig orienteret med nyheder, så du har en idé om, hvilke idéer, der kan fungere godt nu og ude i fremtiden.

Due diligence

Hvis du er nået hertil betyder det, at du måske har fundet en startup case, du er meget interesseret i at investere i. Præsentationen af startuppen har bestået, teamet har bestået, din vurdering af startuppen er indtil videre god og PI-testen har ikke skræmt dig væk – så langt, så godt!

Hvis startuppen også er vild med dig, skal du nu til den del af din forberedelse, der kaldes en due diligence. I en due diligence proces går du hele virksomheden endnu mere efter i sømmene. Her er det vigtigt, at både du og startup spiller med åbne kort, og hvis du får en fornemmelse af, at noget bliver holdt skjult for dig, kan det være en god idé at genoverveje en eventuel investering. Det kan være en god idé at få en ekstern rådgiver ind over, hvis du ikke er vant til at lave en due diligence (det kan være en advokat eller revisor).

Hvad indgår i en due diligence?

I din due diligence skal du blandt andet undersøge følgende nærmere:

  • Teamet
  • Produkt/service/teknologi
  • Forretningsmodel
  • Kunder og målgruppen
  • Markedsstørrelse
  • Konkurrencesituationen
  • intellektuel ejendomsret (IP)
  • Traction og salgsstrategi
  • Vækstpotentiale
  • Budget og likviditetsbehov 
  • Kapitalbehovet
  • Exit strategi
  • Nuværende ejerstruktur
  • Bestyrelsen
Relevante selskabsdokumenter

Efter den indledende due diligence ovenfor vil der være en tæt dialog med virksomheden omkring relevante selskabsdokumenter i forbindelse med investeringen. For eksempel: 

  • Termsheet 
  • Investeringsaftale
  • Stiftelsesdokument
  • Direktørkontrakter
  • Ejeraftale
  • Forretningsorden
  • Vedtægter
  • Gældsbreve og låneaftaler
  • Konkurrenceklausul
  • samt andre relevante dokumenter

Selve investeringen

Når du investerer i et unoteret selskab, skal du sørge for at have styr på dokumentationen. Denne består hovedsageligt af en registrering i ejerbogen, der viser en fortegnelse over alle ejerne af selskabet. Sørg for at få en kopi af ejerbogen og at du løbende modtager kopier, hvis/når der bliver foretaget ændringer i ejerbogen. Herudover skal din investering også registreres elektronisk i Erhvervsstyrelsen.

Opfølgning (efter investeringen)

Afhængig af om du ønsker at være en aktiv eller passiv investor, er der en del arbejde efter, du har investeret pengene i en startup. Hvis du ønsker at være en aktiv investor, betyder det ofte, at du har noget viden eller værdi, du kan tilføje til virksomheden. Du skal på forhånd have aftalt med virksomheden, hvor aktiv du skal være, og her kan det være en fordel at fastslå nogle datoer, hvor du skal arbejde med virksomheden – på den måde kommer du hverken til at blande dig for meget eller for lidt.

Milepæle

Det kan også være en fordel for dig at følge op på din investering, når virksomheden rammer forskellige milepæle – det for eksempel være:

  • Når produktet er klar til lancering
  • Når den første betalende kunde er sikret
  • Når man når et bestemt antal kunder/omsætning
  • Når virksomhedens regnskab går i 0, og der er udsigt til at begynde at tjene penge
  • Når virksomheden går ind på et nyt internationalt marked

Ovenstående og mange flere kan være nogle milepæle, du sætter sammen med virksomheden, så I sammen kan fejre, når I når dem.

Lad startuppen komme til dig

Men hvor meget skal du egentlig blande dig? Du kommer måske fra en ledende stilling som lønmodtager, og har derfor været vant til at gøre tingene på en helt bestemt måde. Du har måske også været vant til, at være den der vidste absolut mest om området, og derfor har dine råd og inputs været værdifulde og de rigtige. Husk på at den virksomhed, du investerer i, formentlig arbejder på en helt anden måde, end du er vant til, og derfor er dine råd fra store virksomheder ikke altid relevante. Pas derfor på med, at du ikke ender med, ikke at blive lyttet til.

Thomas foreslår at du i stedet prøver at få startuppen til at spørge dig til råds, og så skal du selvfølgelig være klar med input, når du bliver spurgt.

Exit – hvordan?

Når du investerer i startups skal du være klar over, at der kan gå lang tid til du får pengene fra investeringen tilbage. Startups betaler (meget) sjældent udbytte. Selv hvis der er et overskud vil det typisk blive anvendt til øget vækst- og værdiskabelse. Det betyder reelt, at du tidligst kan forvente at få et afkast af din investering, når du sælger dine kapitalandele. De fleste investeringer i startups er dog samtidig også stærkt illikvide. Der er i dag ikke et struktureret dansk sekundært marked, hvor du kan afhænde dine kapitalandele som på børsen. Det betyder, at det kan være svært at finde en køber. Området er under kraftig udvikling med inspiration fra det internationale investeringsmiljø men er fortsat meget fragmenteret. Derudover kan det være svært overhovedet at få lov og samtidig skabe nok interesse fra en køber, der ønsker at overtage dine andele (hvis det er så god en investering – hvorfor er du så på vej ud?).

Potentielle exit muligheder

Din exit kan eventuelt komme i forbindelse med, at en større venture fond investerer i en større runde og samtidig køber dine andele. Det er set før, men heller ikke noget der sker hver dag. Ellers må du højst sandsynligt vente til et fuldstændig salg til en anden virksomhed (fx industriel køber), en fond (finansiel køber) eller via en børsnotering (IPO).

Børsnotering

Der er de seneste år noteret flere danske virksomheder på såkaldte vækstbørser fx Spotlight Stock Market og First North. For at kunne blive noteret på en vækstbørs skal virksomheden dog have en vis størrelse. Katrine fra Spotlight fortæller: “Vi har fokus på vækst virksomheder – altså, hvor man er kommet videre fra tegnebrættet og typisk er i gang med at skalere virksomheden til nye markeder eller videreudvikle et produkt. Mange af de noterede virksomheder i Danmark er indenfor tech og health, og funding behovet er typisk omkring 10-30 mio. kr. Man kan sige, at stadie og kapitalbehov ofte svarer lidt til en serie A runde”.

Ifølge Katrine fra Spotlight er der et stort potentiale for mange børsnoteringer i Danmark, da kvaliteten af vores startups og scaleups er imponerende. Derfor kan en exit strategi via en vækstbørs være en god og lovende idé, når du investerer i startups. Du kan med fordel bruge Spotlights Stock Market Indicator for at finde ud af, om virksomheden er klar til at blive børsnoteret.

Thomas Marschall slår også fast, at man absolut ikke skal se tidlig IPOs som en exit strategi, men i stedet som startskuddet på en rejse og en mulighed for at skaffe finansiering til gennemførsel af virksomhedens ambitioner på fornuftige vilkår. Som investor er det spændende at hjælpe en virksomhed med at blive klar til en notering, og hvis de har brug for det, kan du også hjælpe dem med at finde cornerstone investorer (investorer der har commited sig til at købe aktier før der bliver åbnet op for noteringen).

Hjælp andre i gang som business angels

Kender du andre, der kunne være interesseret i at blive business angels? Så hjælp dem godt i gang med denne guide, del ud af dine erfaringer og tanker om emnet og vis dem, hvor de kan finde gode cases. Du kan også med fordel anbefale dem at læse Thomas Marschalls bog: Angel Business.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *