LEGAT: HEMBOO

HEMBOO - Heyfunding Legat vinder Q1 2022

HEMBOO udvikler præfabrikerede vægelementer i hamp og bambus for at erstatte CO2-tunge betonelementer i byggeriet. Deres elementer er sammenlignelige med betonelementer på kvalitet, men har flere væsentlige fordele: HEMBOO-elementet er 80% mindre CO2-udledende end typisk brugte sandwichelementer, skaber sundere indeklima gennem diffusionsåbent byggeri og anvender fornybare ressourcer, der nemt kan indgå i cirkulære systemer.

HEMBOO-elementet er både strukturel og isolerende i en simpel præfabrikeret løsning, der gør det mere tilgængeligt at anvende biobaserede materialer i stor skala. Elementet kan beklædes for at opnå den ønskede æstetik samtidig med at have en underliggende struktur, der er markant mere miljøvenlig end beton.

HEMBOO ændrer radikalt på de materialer, der tages i brug, men sammensætter dem på en måde, der binder ind byggeriets eksisterende processer for at lette grøn omstilling. Deres vision er at gøre det så nemt, hurtigt og økonomisk som muligt at bygge bæredygtigt.

Fordele

HEMBOO har blandt andet følgende fordele ved deres produkt:

  • Sundt indeklima
  • Ingen “plastikpose”
  • Ingen skimmel og skadedyr
  • En naturlig temperatur regulator
  • God isoleringsevne
  • Brandsikkerhed
  • En stærk og holdbar konstruktion
  • Lang levetid
  • Bæredygtige materialer
  • Cirkularitet
  • Mange anvendelsesmuligheder
  • Naturlige materialer

Set på TV

I foråret 2022 deltog HEMBO i TV2 programmet “Min idé – vores mission”. Et program der handler om at finde Danmarks bedste klimaidé. Foran de 5 kendte dommere skal en række danske virksomheder/iværksættere præsentere deres klimaidé. Teamet med den bedste idé vinder 500.000 kr. til at give idéen vinger.

Se (eller gense) programmet her.

De nominerede til Q1 2022 legatet

Mewalii: Hos Mewalii udvikler de bæredygtige og komposterbare hygiejnebind til menstruerende. Mewalii har, ligesom HEMBOO, deltaget i TV2 programmet “Min idé – vores mission” i foråret 2022.

New Loop: New Loop etablerer en cirkulær emballageløsning i Danmark, ved at indføre pant på Takeaway emballage.

Meat Tomorrow: Meat Tomorrow producerer stamceller fra landbrugsdyr til at producere klima- og dyrevenligt kultiveret kød.

Cosmo Child: Cosmo Child er et univers af forebyggende børnetrivselsprodukter til dig som forælder, der ønsker at styrke eller forebyggende dit barns trivsel.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *