Test dit produkt med IDA Crowdfunding

IDA crowdfunding

IDA Crowdfunding er et af IDAs mange tilbud til danske startups. Den reward baserede crowdfunding platform henvender sig til innovative startups, der arbejder med teknologi eller naturvidenskab. Produktet skal være parat til markedet, og man skal kunne tilbyde en relevant reward til alle støtter, som du kan levere i løbet af 6-8 måneder.

Hvad er fordelen ved IDA Crowdfunding?

Udover at du har mulighed for at hente noget investering hjem til udviklingen af dit projekt, tilbyder IDA Crowdfunding 4 uvurderlige fordele:

  1. Betatesting
    Dine backere bliver de første til at prøve dit produkt. Brug deres feedback til at forbedre det.
  2. Produktambassadører
    Får du bare 100 backere, har du allerede en følgeskare, der føler sig involveret og har en særlig loyalitet over for dit produkt.
  3. Word of mouth
    Er de tilfredse fortæller de venner, familie og kollegaer om dit produkt.
  4. Produktvalidering
    Du får muligheden for at teste, om der overhovedet er et marked for dit produkt, inden du selv går ud og investerer store penge i det.

Hvordan ansøger man?

IDA Crowdfunding åbner løbende op for nye ansøgninger, og alt du skal gøre for at ansøge er at sende dem en mail på crowdfunding@ida.dk, hvor du uddyber dit projekt med følgende:

  • Hvad består det af?
  • Hvad er historien bag?
  • Hvem forestiller du dig vil støtte det?
  • Hvordan vil du nå ud til din målgruppe?
  • Hvilke rewards forestiller du dig at kunne levere til dine backere?

Hvordan fungerer IDA Crowdfunding?

Hvis din ansøgning til IDA Crowdfunding bliver godkendt, skal du til at opsætte din crowdfunding kampagne. Her er det en god idé at bruge billeder og videoer, der forklarer produktet/idéen samt teamet bag. Du skal også have nogle rewards klar – altså det du vil tilbyde dine backers. Det kan være en god idé at tilbyde mere end én reward, så dine backers har lidt forskelligt at vælge imellem. Nogle ønsker blot at støtte med et lille beløb, mens andre gerne vil have den helt store pakke – det er din opgave at være klar med begge dele.

Når kampagnen er online, har du et bestemt antal dage til at nå dit finansieringsmål. IDA anbefaler at du sætter et mål på max 50.000 kr., da det giver din kampagne den største chance for succes. Et eksempel kan være, at du har 90 dage til at nå en finansiering på i alt 50.000 kr. Finansieringen opnår du ved, at dine backers køber dine rewards.

Når din crowdfunding kampagne er overstået, og du har nået dit finansieringsmål, skal du til at producere rewards til dine backere. Du har 6-8 måneder til at producere dine rewards – herefter skal du kunne levere dem til alle dine backers.

Tidligere succes cases

New Loop fik 192 backers og en finansiering på 65.945 kr. Dette var en finansiering på 131,9% i forhold til deres oprindelige mål på 50.000 kr.

New Loop vil udvikle et nyt pantsystem til det engangsemballage, du får med, når du bestiller take-away, og med støtten fra IDA Crowdfunding kampagnen er de godt i gang med at bygge deres platform: https://thenewloop.dk/

Real Relief fik 241 backers og en finansiering på 60.500 kr. Dette var en finansiering på 121% i forhold til deres oprindelige mål på 50.000 kr.

Real Relief vil udvikle et håndklæde, der kan fjerne bakterier og virusser fra dine hænder og overflader uden brug af sæbe. Et håndklæde der især er tiltænkt udviklingslande eller ved humanitære katastrofer. Læs mere om deres Supertowel og andre produkter her: https://www.realreliefway.com/products

Kaffe Bueno fik 66 backers og en finansiering på 52.165 kr. Dette var en finansiering på 104,3% i forhold til deres oprindelige mål på 50.000 kr.

Kaffe Bueno vil bruge kaffegrums som ingredienser i personlig pleje, næringsstoffer og fødevarer. Læs mere om deres mission og produkter her: https://www.kaffebueno.com/

Er du nysgerrig på de forskellige former for crowdfunding, dine muligheder og andre succesfulde crowdfunding kampagner? Heyfunding og Louise Bech Junge har sammen lavet den ultimative crowdfunding guide:

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *