Styrk din STEM-startup med 25.000 kr. fra IDA Startup Legatet
IDA Startup Legatet er et samarbejde mellem IDA og Heyfunding og har til formål at hylde de bedste STEM-startups, der omsætter ny teknologi og viden til stærke forretningsidéer.
Læs hvordan du ansøger IDA Startup Legatet nedenfor.

Hvad er IDA Startup Legatet?
IDA og Heyfunding er gået sammen om at styrke iværksætteriet i Danmark gennem IDA Startup Legatet. STEM-Startups har et enormt potentiale til at drive innovation og skabe fremtidens løsninger. IDA Startup Legatet er på 25.000 kr. og hylder de mest lovende STEM-startups, der omsætter ny teknologi og viden til stærke forretningsidéer med stort potentiale.
IDA er Danmarks største akademiske fagforening og faglige fællesskab med mere end 175.000 STEM-medlemmer (fx ingeniører, cand.scient’er og it-uddannede). IDA har en bred palette af rådgivning, ydelser og fordele for iværksættere, og er samtidig en stærk aktør i det danske startup økosystem, med blandt andet indsatsen IDA Startup. IDA står også bag podcasten Techtopia, og teknologieventet Technomania.
Heyfunding er en matchmaking platform for kapitalsøgende startups og risikovillige investorer. Heyfunding arbejder hver dag for at hjælpe iværksættere, startups og etablerede virksomheder med at få overblik over de mange muligheder i startup økosystemet, samt sikre nemmere adgang til den nødvendige funding fra fx business angels og investorer.
Hvem kan ansøge IDA Startup Legatet?
IDA Startup Legatet henvender sig til STEM-startups.
Der er to overordnet kriterier for at ansøge:
- STEM: Virksomhedens løsning er indenfor STEM-området: naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
- Startup: En etableret virksomhed med aktivt CVR nr. på ansøgningstidspunktet.
Sådan ansøger du IDA Startup Legatet:
Log ind eller opret en “startup bruger” på Heyfunding.dk
- Upload dit pitch deck eller forretningsplan i PDF på dansk eller engelsk.
- Skriv ”#IDA Startup Legatet” som det første ord i tekstfeltet, når du kort beskriver din virksomhed i uploadmodulet.
- Tryk “Indsend” for at indsende din ansøgning.
Hvad består IDA Startup Legatet af?
Vinderen udvælges blandt 5 nominerede finalister. Vinderen af IDA Startup Legatet får:
- Et kontant beløb på 25.000 kr.
- Gratis PR og eksponering via IDA og Heyfunding
- Adgang til Heyfundings Investor Matchmaking Service
- En blåstempling af virksomheden fra dygtige aktører i økosystemet
Hvornår er der ansøgningsfrist?
Kommende ansøgningsfrister i 2025:
- Fredag d. 14. november 2025 kl. 18:00
(Ansøgere til IDA Startup Legatet deltager automatisk også i udvælgelsen til Heyfunding Legatet – Powered by Antler, der har ansøgningsfrist på samme tidspunkt).
Hvad lægges der vægt på i ansøgningen?
I vurderingen af de indsendte ansøgninger vil der især være fokus på 4 parametre:
- Innovation: Virksomheden udvikler innovative løsninger, der ikke allerede findes på markedet.
- Potentiale: Virksomheden skal have potentiale til at blive ”the next big thing”.
- Eksekvering: Ansøger skal sandsynliggøre, at teamet kan realisere den planlagte strategi.
- Relevans: Virksomhedens løsninger relaterer til STEM-området (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).
Hvornår får jeg svar på min ansøgning?
Alle ansøgninger behandles løbende og du vil indenfor få dage modtage en bekræftelsesmail for modtagelsen.
Kun de 5 bedste ansøgninger til IDA Startup Legatet indstilles som finalister til udvælgelseskomitéen. De 5 finalister vil blive kontaktet direkte senest 14 dage efter ansøgningsfristen.
Du vil ca. 4 uger efter ansøgningsfristen kunne se nyheden om, hvem der er vinderen af IDA Startup Legatet ved at følge Heyfundings nyhedsbrev og LinkedIn profil samt IDA Startups LinkedIn profil og nyhedsbrev.
Behandles min ansøgning fortroligt?
Ja, din ansøgning og alt information behandles selvfølgelig fuldt fortroligt.
Når du indsender din ansøgning, accepterer du dog samtidig, at din ansøgning bliver delt med medlemmer i udvælgelseskomitéen.
Du kan se medlemmer i udvælgelseskomitéen herunder.
Hvem sidder i udvælgelseskomitéen?
Udvælgelseskomiteen består af følgende medlemmer:
- Maria Emilie Danø Hoffmann, Managing Partner, PSV Hafnium
- Andreas Egeblad Arendt, Advokat og Director, DLA Piper
- Lisbeth Chawes, CEO i Finari, Angel Investor & Board Member
- Morten Halborg, General Partner, Climentum
- Mia Grosen, Venture Partner, Superseed
Legatuddeler:
Ingeniørforeningen IDA
En moderne interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere.
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
CVR: 21465216
Spørgsmål angående IDA Startup Legatet stilles til info@heyfunding.dk